Del dine apps

Næste emne

Styr appversioner

Fortsæt

Se igen

Det er skønt at bygge apps, der løser dine egne virksomhedsbehov, men PowerApps bliver først rigtig magisk, når du deler de pågældende apps med andre. Nu ved du, hvordan du bygger en app, og i dette emne får du mere at vide om, hvordan du kan dele den. Du kan dele en app med bestemte brugere eller grupper, eller du kan dele den med hele organisationen. Når du deler en app med nogen, kan de køre den fra Dynamics 365 i en browser eller i PowerApps Mobile for Windows, iOS eller Android. Hvis du tildeler nogen en bidragydertilladelse, kan de også opdatere appen.

Forbered deling af en app

Du skal gemme en app i cloudmiljøet, før du kan dele den med nogen. Giv appen et meningsfyldt navn, og tilføj en beskrivelse, så andre kan se, hvad appen kan bruges til, og nemt vælge den på en liste. Klik på File (Filer) i PowerApps Studio, og indtast en beskrivelse.

Appbeskrivelse

Vær opmærksom på, at hvis du ændrer en delt app, afspejles ændringerne hos de personer, du har delt appen med, så snart du gemmer dem. Det kan være fint nok, hvis du forbedrer appen, men det kan også have betydning for andre, hvis du fjerner eller ændrer funktioner væsentligt.

Del en app

Klik på ellipsen (. . .) i et appfelt i web.powerapps.com, og klik derefter på Share (Del).

Del en app fra web.powerapps.com

Her kan du dele en app og styre appversioner, hvilket beskrives i det næste emne. Angiv de brugere og grupper, du vil dele appen med, og angiv, hvilken rolle de hver især skal have – User (Bruger) eller Contributor (Bidragyder). Klik eller tryk på Save (Gem).

Vælg brugere og grupper

Hvis du vælger at underrette brugerne via mail, modtager alle, du har delt appen med, en mail med et link til Dynamics 365. Appbidragydere modtager også et link til web.powerapps.com. Hvis brugerne ikke følger linket til Dynamics 365, kan de ikke se appen der. Den er i AppSource, men de skal selv føje den til Dynamics 365.

App i Dynamics 365

Tilladelser og licenser

Vi går ikke i detaljer vedrørende tilladelser og licenser, men vi forklarer et par grundlæggende principper, der er relateret til deling:

  • Brugere og bidragydere skal have tilladelse til de dataforbindelser og gateways, en delt app bruger. Nogle tilladelser findes implicit i appen, men andre skal tildeles udtrykkeligt.
  • Hvis appen bruger Common Data Service-enheder, skal brugere og bidragydere have adgang til Common Data Service-databasen. Bidragydere skal også have en "P2"-licens i PowerApps, hvis de arbejder direkte med enheder.

Det er nemt at dele apps, og det er en god måde at gøre en app, du finder nyttig, tilgængelig for personer på tværs af organisationen. I det næste emne gennemgår vi, hvordan du kan styre, hvilken version af en app der er aktiv, når du bruger og deler appen.