Et hurtigt kig på oprettelse af apps i PowerApps

Næste emne

Opret din første app i PowerApps

Fortsæt

Se igen

Nu kender du de grundlæggende principper for PowerApps, og i det følgende får du en hurtig gennemgang af, hvordan du kommer i gang med apps. Vi kigger på eksempelapps, oprettelse af apps ud fra en skabelon, brug af delte apps og oprettelse af apps ud fra en datakilde. I det næste emne går vi over til den mere praktiske del af appoprettelse.

Se nogle eksempelapps

I web.powerapps.com kan du se flere eksempelapps, du kan bruge i din webbrowser. Udforsk disse apps for at få et hurtigt indtryk af, hvad der er muligt, og hvordan din virksomhed kan drage nytte af PowerApps.

PowerApps-eksempelapps

Hver eksempelapp er udviklet til et bestemt formål, f.eks. administration af et budget, undersøgelse af et websted eller sporing af tjenestebilletter. Disse apps indeholder eksempeldata, der kan inspirere dig. Denne app illustrerer, hvordan et gulvfirma kan hjælpe kundeservicemedarbejderne med at levere præcise overslag på stedet, når de besøger kunderne.

PowerApps-eksempelapp for gulvbelægning

Opret en app vha. en skabelon

En anden god måde at starte på er ved at bygge en app ud fra en skabelon. Skabeloner er grundlæggende eksempelapps, du kan åbne for at få indblik i, hvordan de er sammensat. I eksempelapps bruges der eksempeldata, der kan hjælpe dig med at få en fornemmelse af, hvad der er muligt, og når du åbner dem i PowerApps Studio, kan du se, hvordan en app bygges i praksis. Bemærk, at skabeloner i øjeblikket kun er tilgængelige i PowerApps Studio for Windows, ikke PowerApps Studio for web.

PowerApps-appskabelon

Med skabelonen Budget Tracker kan du f.eks. oprette en app, der hjælper dig med at holde styr på budgettet for projekter og begivenheder med brugerdefinerede kategorier, nem indtastning af data og grafik, der tydeligt viser udgifterne.

Skabelonen Budget Tracker i PowerApps

Brug delte apps

Hvis dit team er begyndt at bruge PowerApps, er der måske allerede nogen, der har delt apps med dig. Når nogen deler apps med dig, vises appsene i AppSource og også i Dynamics 365, hvis du vælger at medtage dem der. Hvis du er bidragyder til de pågældende apps, vises de også i web.powerapps.com.

Deling i PowerApps

Opret en app ud fra en datakilde

Opret apps i PowerApps Studio for web eller PowerApps Studio for Windows. Du kan oprette forbindelse til datakilder og begynde at bygge apps i en visuel designer.

PowerApps-app ud fra data

En god måde at komme i gang på er ved at oprette en app ud fra dine egne data. Peg på den ønske datakilde (for eksempel en SharePoint-liste) ved hjælp af PowerApps, og se, mens der automatisk bygges en app med tre skærme til gennemsyn af listen, visning af detaljerede poster og redigering af data. Du kan derefter begynde at tilpasse appen, så den kommer til at se ud og fungere på den ønskede måde. Vi vil se, hvordan følgende app oprettes, i det næste emne.

PowerApps-app med tre skærme

Du kan også bygge programmer fra bunden og tilføje alle komponenterne efterhånden, men den nemmeste måde at lære PowerApps at kende på er ved at starte med et eksempel eller en skabelon eller oprette forbindelse til datakilden og lade PowerApps oprette appen for dig. Derefter kan du tilføje flere detaljer og lade fantasien få frit spil – det kommer der masser af senere i kurset! I det næste emne får du at vide, hvordan du opretter en app ud fra data.